Michala Fischer

Hej, mit navn er Michala Fischer. Jeg har, siden jeg var helt lille, altid sunget en masse og været de fleste genre igennem, og nu har jeg ? heldigvis - fundet mine egne lyde, tekster og oplevelser. Jeg er utrolig inspireret af vores hverdage, og de stunder som vi gennemgår uden at ligge de helt store følelsesmæssige dramaer over. Jeg kan godt lide at skabe et stemningsfyldt øjeblik som kan nydes på tidspunkter hvor hjernen har behov for at slappe af og hygge sig ? gerne til en kold øl eller en ny-brygget varm kaffe. Min musik kan beskrives som akustisk sing-a-song writer, og foregår primært på engelsk. Alle mine tekster og alt min lyd har jeg selv brygget og leget med til jeg følte det passede til min helt egen. I øjeblikket har jeg et set-up på 2 guitarister og 2 korsangere, som er min hidtil største set-up. Jeg ligger stor vægt på scenekunsten og kæmper derfor for at skabe den bedste og mest behagelige performance for publikum ? og mig selv selvfølgelig, hvor jeg ikke kun udfordrer med musik, men også dans og gennemtænkte digte. Jeg håber at I vil nyde det, ligeså meget som mig, at være til stede og hygge.